Digt: stilhed.

Når jeg kysser hende der stilheden, så bliver jeg selv tavs,

Øhh godaws, undskyld mig, selvfølgeligt uden skyld og uden skam,er jeg mon ham, der må få lov,til at skænke dig nye dage, hvor jeg kysser dig go,morgen, og kysser dig, go,formiddag, og kysser go,middag, og go, eftermiddag, og go, aften og go,nat, så er du den skat, som jeg aldrig ønsker, at kysse farvel.

Skrevet ca 2010 af Broder Tom fastrup steffens

❤️❤️❤️❤️❤️

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *